18 december 2010

Juletræ

I år har vi været i noget bedre tid end vi plejer hvad indkøb af juletræ angår (vi plejer at gøre det d.23 dec.). I dag drog vi alle 4 afsted gennem den hvide by med S-toget til Hans Knudsensplads, hvor min søde kollega Mikkel sælger juletræer.
I københavn er juletræer pænt dyre. Ja vi synes ihvertfald at 400 kr. for et juletræ er dyrt, og det er hvad vi er vandt til at give. Men Mikkel har fine og ganske billige træer. Alle træer koster 220 kr. uanset højde og drøjde. Det er skisme da en god pris!!!

Så har du endnu ikke købt juletræ og er du i nogenlunde nærhed af Østerbro, jamen så kan jeg kun sige "afsted til Hans Knudsens plads med dig!!!".

Tæppet er kommet op fra kælderen, og blevet strøget, juletræsfoden fundet frem, og ja selvfølgelig er den for lille til juletræets fod, men mon ikke vi kan fikse det med Maxs spejder dolk, jeg håber....
Pynten er stadig i kælderen, og kommer først på træet d.23.dec. Men jeg har godt nok svært ved at vente indtil da...

Hvad gør du og din familie, har i juletræet i stuen allerede nu? Har i mon de samme pynt på træeet hvert år?

Jeg er glad for bestemte traditioner, og hygger mig gevaldigt ved at skabe egne traditioner herhjemme i vores lille familie. Og jeg glæder mig rigtig meget til en jul kun os 4, ligesom jeg gerne vil have det i år. Om ham farmanden fra det sydfranske dukker op vides ikke, vi får se. Men bare der er kolde juleøl, rødvin på lager, rugbrød, sild og leverpostej og en varm dyne så er han tilfreds!!!



Juletræet her står på Rådhuspladsen...

1 kommentar:

  1. Vi plejer kun at være os 4 eller evt med min mormor også. Så det er ganske hyggeligt, grænsende til det kedelig ærglig talt. Mine forældre arbejder ret meget, så når de endelig slapper af er de ret trætte og min far falder tit i søvn mens vi synger julesange. Men det hører sig ligesom til. Træet kommer først ind og pyntes den 24. Evt ind den 23, og så er det ud igen den 26.
    Vores julepynt er det helt samme hvert år. Dejlige sager min søster og jeg har lavet i årenes løb og vi har endda en enkelt nisse min mor lavede i sin barndom :) Det er ren nostalgi hvert år at pynte træet.

    SvarSlet