08 oktober 2010

Weekend

Fredag eftermiddag plejer at have en helt særlig lugt, men i dag lugter den anderledes... Jeg er glad og spændt, skal på weekend i Odense.
Sammen med 2 af mine ældste veninder Mille og Line (vi snakker 20 år+). Vi skal holde krea weekend hos Milles søster Marie, som jeg har kendt siden hun var lille bitte...
Det er en tilbagevendende begivenhed, men min første gang. jeg er sikker på at det bliver super hyggeligt.
Kufferten er ikke pakket, men diverse kreaprojekter er gjort klar til at komme i den når den bliver hevet ned fra klædeskabet... Jeg har netop været i Panduro Hobby for at købe noget broderigarn.
I weekenden kan jeg veksle mellem patchwork, strikketøj og noget julepynt. ren håndarbejde som kan klares i en sofa, så ingen larmende maskiner denne weekend...
Nu vil jeg lige lege tornado, og få ordnet noget vasketøj, så jeg ikke efterlader ALT til min søde Anders og far som skal være herhjemme med børnene i weekenden.
Rigtig god weekend til dig!

2 kommentarer:

  1. Kan da kun blive total misundelig! Lyder som en rigtig dejlig weekend! Er spændt på at se hvilke resultater I ender ud med.
    Med ønsket om en dejlig weekend :D

    SvarSlet
  2. Nej, hvor lyder det super hyggeligt! Bare det var mig. Glæder mig til at se hvad du kommer hjem med.

    SvarSlet