04 juni 2010

juni

Velkommen juni! Det har nu altid været en god måned. Den er ofte synonym med sommerferie!!!
Og den sommerferie, ja den kommer liiiige om lidt.
Juni byder på lidt af hvert:
Jeg springer direkte hen i slutningen af måneden med det samme, helt præcist den 25. Den dag får mine egne og mine elever samt os lærere sommerferie, jubiiiii for det. Det er en dag jeg glæder mig til, arbejdsdagen er kort, og bagefter venter der fest og ballade med mine dejlige og sjove kollegaer.
Ellers er at nævne:
I morgen skal Rose til "Presentation class" på balletskolen (en slags eksamen) som afslutter sæsonen inden ferien. Det bliver nok hendes afslutning for ballet, da hun ikke har særlig meget lyst til at gå til det mere (vil hellere hip hop) men lad os se, der kan ske meget i løbet af sommeren.
Planen er at børnene og jeg skal en tur til Hjørring og se til min mor og mormor, inden min kære moder rejser til det store Amerika i lang tid.
På min skole, er der en tradition for at 2.klasserne, deres pædagoger og lærere tager til Bon Bon land, og det sker på torsdag. Der skal jeg naturligvis med, har endnu ikke været der, og Max og Rose tager med mig, vi glæder os alle 3!!!
Om det lader sig gøre, skal jeg hygge lidt med nogle gamle klassekammerater, det kunne jeg rigtig godt tænke mig!
Men juni er nu for mig mest sommerferiemåneden. Den starter om 3 uger, men jeg er altså allerede "taget på ferie" og det kan jeg love jer for at mine elever også er.
Nyd solen alle mand!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar